OVERENSKOMSTEN

Aftalen foreligger på alle 24 EU-sprog ved at klikke på det relevante link i sprogmenuen.

Download aftalen

Grundteksten til Overenskomst om sundhedsbeskyttelse af medarbejdere gennem god håndtering og brug af krystallinsk siliciumdioxid og produkter, som indeholder det, er struktureret som følger:

Artiklerne 1 til 15, henholdsvis: Mål, Formål, Definitioner, Principper, Bedste praksis, Overvågning, Rapportering og forbedring, Rådets sekretariat, Fortrolighed, Sundhedsovervågning, Forskning-dataindsamling, Varighed-revidering, Ændring af deltagere, Andet, Ikrafttrædelse. De følgende dokumenter er vedlagt som bilag til overenskomsten:

  • Bilag 1 Bedste praksis (Vejledning til bedste praksis)
  • Bilag 2 Protokol til monitorering af støv
  • Bilag 3 Rapporteringsformat
  • Bilag 4 Oversigt over forskningsprojekter
  • Bilag 5 Beskrivelse af industrisektorer
  • Bilag 6 Rådet - Sekretariatet
  • Bilag 7 Procedure til tilnærmelse af bedste praksis
  • Bilag 8 Protokol for sundhedstilsyn for silikose

Proceduren til risikovurdering af den potentielle eksponering til respirabelt krystallinsk siliciumdioxid på arbejdspladsen er en af hjørnestenene i overenskomsten. Denne skal udføres regelmæssigt for at bidrage til at fastslå, hvilke foranstaltninger eller bedste praksis, der bør anvendes i det enkelte tilfælde, samt for at sikre en konstant forbedring heraf. Risikovurderingsproceduren er beskrevet i detaljer i bilag 1 til aftalen, i Vejledningen til bedste praksis.

Hvadenten de stammer fra risikovurderingskrav, resultaterne heraf eller fra bestemmelser i aftalen, bør et antal tillægsforanstaltninger sættes i kraft i overensstemmelse med europæisk lov: Monitorering af støveksponering, oplæring og sundhedstilsyn.

Anvendelse af aftalen og bedste praksis monitoreres i henhold til en speciel procedure: Rapportering sker hvert 2. år (med start i 2008) fra de enkelte industrianlæg til europæisk brancheniveau. Denne proces giver det todelte NEPSI-råd bestående af repræsentanter fra hver underskrivende sammenslutning mulighed for at udarbejde en sammenfattende rapport til oplysning om anvendelse af aftalen til EU-medlemsstaterne og de ansvarlige myndigheder for sundhed og sikkerhed.

Aftalen blev oversat til de 20 officielle sprog i EU og trådte i kraft 6 måneder efter underskrivelsen den 25. oktober 2006. Den forbliver åben til underskrivelse for de brancher, der ønsker at tilslutte sig på et senere tidspunkt. Der er tale om en selvstændig aftale som derfor implementeres af de underskrivende parter.